Compassion

Hvad, hvordan og hvorfor?

Paul Gilbert, engelsk professor i klinisk psykologi, ser på compassion fra et neurovidenskabeligt blik, hvor vores evne til at yde compassion til os selv og andre, kan forklares gennem hjernen og følelsernes systemer. Hjernen er plastisk og derfor kan ændre spor og skabe nye veje.

Compassion tilhører ikke en specifik disciplin, da både hjerneforskere, psykologer, buddhister, filosoffer, sociologer, biologer, antropologer mv. undersøger og bidrager til videnskabelig viden om compassion på hver deres måde.

Compassion er fundamentet for sunde relationer, menneskelig tryghed, velbefindende og trivsel. Compassion er at være omsorgsfuld, nærværende og engageret i livet – også når det er hårdt.

Compassion handler ikke kun om at have omsorg overfor andre, men i den grad også overfor sig selv. For at kunne det, mener jeg, at noget af det vigtigste er at turde at gøre op med det perfekte og uperfekte.

Den kultur, vi lever i, påvirker vores psyke, hjerne og graden af compassion er afhængig af den praksis vi befinder os i.

De 3 følelsesmæssige systemer vi har er følgende:

Trusselssystemet

I det her system reagerer vi hurtigt og instinktivt for at beskytte os mod farer. Systemet aktiverer negative følelser som angst, vrede og afsky. En vigtig pointen af, at det system er det stærkeste.

I akutte stress situationer, kan kortisol sammen med adrenalin hjælpe dig til at præstere ekstra – både fysisk og mentalt. Problemet opstår, hvis stress situationen bliver kronisk, og din krop hele tiden er i alarmberedskab. I det her system aktiverer hjernen adrenalin og kortisol. Kortisol begynder at gøre mere skade end gavn. For meget kortisol i for lang tid kan gøre dig syg af stress og ovenikøbet  ændre din hjerne.

Motivations systemet

Guider og opmuntrer os til at præstere, lykkes samt søge mål og resultater. Her aktiverer hjernen positive følelser som glæde, spænding og begejstring.

I det her system aktiverer hjernen dopamin som er et forventningsstof. Dopamin er stoffet, der giver dig en følelse af velvære. Det er stoffet, der udskilles i hjernen, når du belønner dig selv. Hvis du har brug for et skud dopamin i hverdagen, skal du huske at lægge pauser ind.

Systemet får os til at være kreative og udrette noget, men det koster og skal balanceres. Men pas på: Afhængighed af dopamin kan gøre det svært at bryde med dårlige vaner.

Det beroligende system

Handler om ro, tryghed og tilfredshed og udspringer af menneskets grundlæggende behov for omsorg og sociale relationer.

I det her system aktiverer hjernen oxytocin.

Oxytocin øger tolerance og empati og dæmper aggressiv adfærd. De nemme veje til oxytocin er blandt andet fysisk kontakt, kreativitet, ro, at give og ikke kun modtage, være i naturen (gåture), lytte til andre, relation til andre mennesker, opmuntrende ord, beroligende musik og mm.

Når rammerne er trygge, så øger det effekten af oxytocin. Mærker vi det modsatte så trækker vi os fra teamet eller den gruppe vi er i.