Psykologiske behov

De tre psykologiske behov har afgørende betydning for menneskers trivsel, motivation og læring.
Derfor er det værd at se nærmere på, hvordan vi i praksis kan understøtte disse behov – så vi bliver bedre til at genkende, hvordan de kommer til udtryk hos den enkelte medarbejder.

Det handler i høj grad om at lære gennem handling – at turde afprøve, justere og reflektere undervejs.
For jo bedre vi bliver til at arbejde med behovene i hverdagen, jo stærkere bliver både læringen og fællesskabet

Som med så meget anden teori om menneskets psyke, kan selvbestemmelsesteorien ikke stå alene.
Vi kan ikke bare copy-paste teori direkte ind i praksis.

Jeg bruger i stedet teorien som inspiration – som et udgangspunkt for de samtaler og refleksioner, jeg har med medarbejderne i deres hverdag.
Sammen undersøger vi, hvordan de tre psykologiske behov viser sig hos den enkelte,
og hvordan vi kan handle, hvis et behov ikke bliver imødekommet –
eller blot skabe en større bevidsthed om, hvordan behovene påvirker trivsel og læring i praksis.

Selvbestemmelsesteorien

I slutningen af 1970’erne udviklede psykologerne Richard Ryan og Edward Deci den teori, vi i dag kender som Selvbestemmelsesteorien – på engelsk Self-Determination Theory (SDT).

I dag består SDT af seks undertheorier, der hver især bidrager til forståelsen af, hvordan vores indre motivation påvirker vores trivsel, præstation og udvikling som mennesker.

Den indre motivation opstår, når vi udfører en aktivitet, fordi den stemmer overens med vores værdier og giver os en oplevelse af mening.
Vi gør det ikke for ros, anerkendelse, stjerner eller løn – men fordi selve aktiviteten er drivkraften

Selvbestemmelsesteorien (SDT) er oplagt at bringe i spil i praksis, fordi den bygger på mange års solid forskning. Helt grundlæggende handler teorien om selvet – det, der holder sammen på vores psyke – og om motivation og trivsel; den drivkraft, vi mennesker har til livet og hverdagen.

Ifølge teorien har vi tre grundlæggende psykologiske behov: autonomi (selvbestemmelse), kompetence og tilhørsforhold.

Når disse tre behov bliver imødekommet, oplever vi trivsel på flere niveauer – blandt andet gennem øget kreativitet, vedholdenhed og læring.
Alle tre behov er lige vigtige for vores trivsel og udvikling.

Autonomi

Autonomi handler om oplevelsen af, hvor vores styring af selvet kommer fra – om den udspringer indefra eller udefra – og om den er i overensstemmelse med vores egne værdier og interesser.

Kernen i autonomi er følelsen af, at vi selv har kontrol over vores handlinger og valg.
Det betyder ikke, at vi skal være uafhængige af andre.
Vi kan sagtens lade os inspirere, lytte til og samarbejde med andre – så længe vi oplever, at vi selv vælger det, og at det giver mening for os.

Autonomi handler også om, at vi bliver lyttet til, og at vi føler, vi kan være os selv, uden at blive mødt med modstand eller skepsis, fordi vi gør tingene på vores egen måde.
Når vi oplever den form for frihed og respekt, styrkes både vores trivsel og vores engagement

Kompetencer

Kompetence handler om oplevelsen af, at vi kan skabe resultater – både alene og sammen med andre – og at vi får mulighed for at bruge vores talenter og styrker i praksis.

Når vi handler, ønsker vi, at det vi gør, har betydning og gør en forskel.
Det kræver, at vi har tillid til vores egne evner, og at omgivelserne støtter os i at bruge og udvikle dem.
Jo mere vi oplever støtte og anerkendelse i vores kompetencer, desto mere vokser vores indre tro på, at vi kan lykkes.

For at føle os kompetente skal vi være tilpas udfordrede – ikke for meget, men heller ikke for lidt.
Når vi er understimulerede, risikerer vi at kede os og miste engagementet.
Men bliver kravene for store, kan vi opleve stress, usikkerhed og hjælpeløshed.
Balancen mellem udfordring og støtte er derfor afgørende for både trivsel og udvikling

Tilhørsforhold

Tilhørsforhold handler om vores grundlæggende behov for at høre til og være forbundet med andre mennesker.
Vi er sociale væsner, og relationer er en central del af vores trivsel og identitet.

Det er vigtigt for os at have mennesker omkring os – nogen vi kan være noget for, og som samtidig kan være noget for os.
Når vi oplever, at vi bliver set, hørt og værdsat, skabes der en følelse af fællesskab og gensidig omsorg.

Behovet for tilhørsforhold handler både om de nære relationer og om den større sammenhæng –
at vi føler os som en del af et fællesskab, uanset om det er i arbejdslivet, samfundet eller i vores personlige relationer.
Når vi mærker, at vi hører til, får vi energi, motivation og mod til at udvikle os – både som mennesker og sammen med andre.