{"id":1505,"date":"2022-08-23T11:29:11","date_gmt":"2022-08-23T11:29:11","guid":{"rendered":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505"},"modified":"2024-04-16T13:51:27","modified_gmt":"2024-04-16T13:51:27","slug":"meningsskabelse","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505","title":{"rendered":"Teori"},"content":{"rendered":"<p>Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv &#8211; og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af <mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. <\/mark><\/p><p><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">Jeg er inspireret af, hvordan vi i praksis, kan bruge Weick og hans analyser om meningsskabelse i forhold til, hvad der har betydning for vores meningsskabelse og hvordan den kan p\u00e5virke trivslen positivt og negativt.<\/mark><\/p><p class=\"has-text-align-left has-cyan-bluish-gray-color has-text-color\"><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">Meningsskabelse er noget som vi mennesker mere eller mindre ubevidst eller bevidst skaber, n\u00e5r det er noget der ikke giver mening i l\u00f8bet af vores arbejdsdag eller vi har behov for, at der er noget der skal give mening. Vi kan godt sige, at vi leder eller s\u00f8ger efter det der giver mening i vores verden. Det beh\u00f8ves ikke at v\u00e6re store emner, som kr\u00e6ver s\u00e5 meget psykologisk dybde. S\u00e5 l\u00e6nge vi er tilfredse med den forklaring vi giver os selv eller andre, s\u00e5 er det hele meget fint. S\u00e5 som: <em>Hvorfor kom min kollega Pia, der aldrig er syg ikke p\u00e5 arbejde i dag? Der m\u00e5 da v\u00e6re et eller andet meget alvorligt galt. <\/em><\/mark><\/p><p class=\"has-text-align-left has-cyan-bluish-gray-color has-text-color\"><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">Problemet med meningsdannelse kan opst\u00e5, n\u00e5r det viser sig at forklaringen langt fra er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er her, at der p\u00e5 en arbejdsplads lynhurtigt kan opst\u00e5 historier,<\/mark> <mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">som hurtigt g\u00e5r hen og blive til noget som p\u00e5virker trivslen negativt. Jeg tror, at vi alle har oplevet, hvordan historier ikke altid beh\u00f8ves, at g\u00f8re noget godt for trivslen, men blot tilfredsstiller vores behov for at finde mening i det der foreg\u00e5r omkring os. S\u00e5 som:  <em>For \u00f8vrigt var Pia blot blevet godt og grundigt fork\u00f8let og havde f\u00f8r i tiden g\u00e5et p\u00e5 arbejde med fork\u00f8lelse, men efter Coronaens indtog , havde hun gjort det alle burde g\u00f8re og meldte sig syg for ikke at smitte hele kontoret (ogs\u00e5 selvom det ikke var Corona).<\/em><\/mark><\/p><p class=\"has-text-align-left has-cyan-bluish-gray-color has-text-color\"><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">N\u00e5r vi ikke selv er i trivsel og har et frav\u00e6r af vores psykologiske behov p\u00e5 arbejdspladsen, s\u00e5 famler vi<\/mark> <mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">m\u00e5ske lige rigeligt nok rundt i, hvad der er ikke beh\u00f8ves at v\u00e6re rigtig og det g\u00f8r noget ved f\u00e6llesskabet. Netop fordi vi gerne vil interagere med andre i vores fors\u00f8g p\u00e5 at skabe mening og jo flere vi st\u00e5r sammen jo bedre. Fordi s\u00e5 m\u00e5 der i den grad v\u00e6re noget om snakken. S\u00e5 som: <em>Alle mine kolleager, var for \u00f8vrigt enig i min freml\u00e6ggelse af, at der m\u00e5tte der v\u00e6re noget galt, siden Pia ikke kom p\u00e5 arbejde. Der var ogs\u00e5 en kollega, der fortalte, at Pia havde sagt, at det ikke var let at v\u00e6re gift.<\/em> Da Pia efter et par dage kom p\u00e5 arbejde, kan hun ikke forst\u00e5, at hendes kollegaer virker en anelse ber\u00f8ringsangste for at sp\u00f8rge ind til hende. F\u00f8rst l\u00e6gger Pia ikke s\u00e5 meget i det, men efter en uge, m\u00e5 der v\u00e6re et eller andet galt.  Pia kan m\u00e6rke, at stemningen omkring hende ikke er god. Handler det m\u00e5ske om, at kollegaerne ikke synes, at hun g\u00f8r sit arbejde godt nok og ikke t\u00f8r sige det h\u00f8jt. Pia begyndte at tr\u00e6kke sig fra f\u00e6llesskabet og f\u00f8lte, at de andre holdte \u00f8je med hende. I virkeligheden ventede Pias kollegaer p\u00e5, at hun selv \u00e5bnede op om, at det ikke gik godt i \u00e6gteskabet og m\u00e5ske skulle skilles. De ville ikke presse Pia til at tale om noget, der var s\u00e5 sv\u00e6rt at tale om, s\u00e5 der var ingen der spurgte Pia direkte, hvordan hun havde det og hvorfor hun ikke havde v\u00e6ret p\u00e5 arbejde. <\/mark><\/p><p class=\"has-text-align-left has-cyan-bluish-gray-color has-text-color\"><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">Hvis vi skal lave et perspektivskifte p\u00e5 de historier der ikke g\u00f8r noget godt for trivslen, ser jeg, at der i praksis er et behov for at tale og handle p\u00e5 det der ikke fungerer. Men det kr\u00e6ver en vis form for overskud, som jeg ser, at vi blandt andet kan finde ved at have fokus p\u00e5 n\u00e6rv\u00e6ret af de psykologiske behov. <\/mark><\/p><h5 class=\"wp-block-heading\">Meningsskabelse og de mange elementer<\/h5><div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"aligncenter size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"600\" height=\"600\" src=\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-1520\" style=\"width:367px;height:367px\" srcset=\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile.png 600w, https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile-300x300.png 300w, https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile-150x150.png 150w, https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile-75x75.png 75w, https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile-100x100.png 100w\" sizes=\"(max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><\/figure><\/div><p class=\"has-text-align-left has-cyan-bluish-gray-color has-text-color\"><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">Begrebet meningsskabelse sker ud fra, at vi har en ramme og nogle ledetr\u00e5de og forbindelsen mellem rammen og ledetr\u00e5dene g\u00f8r, at vi skaber mening. Det at skabe mening er en proces og i den er der if\u00f8lge Weick 7 elementer, som indg\u00e5r. Inden jeg vil opridser de 7 elementer som er en del af meningsskabelsen, vil jeg forholde mig til rammen og ledetr\u00e5dene som kan betragtes som substansen er meningsskabelsen. Rammen vil for det meste best\u00e5 af noget fra vores fortid, en viden eller oplevelse som vi tr\u00e6kker p\u00e5, ledetr\u00e5dene er noget vi oplever nu og her fx en historie eller en snak mellem to mennesker. Hvis jeg tr\u00e6kker overst\u00e5ende eksempel med Pia ned. S\u00e5 vil rammen v\u00e6re, at Pias kollega, aldrig har oplevet, at Pia har meldt sig syg. Ledetr\u00e5dene vil v\u00e6re, at en kollega n\u00e6vner, at Pia ikke altid er glad i sit \u00e6gteskab. Koblingen mellem rammen og ledetr\u00e5den i dette tilf\u00e6lde, vil v\u00e6re, at hvis det skal give mening for Pias kollega, at Pia ikke er kommet p\u00e5 arbejde, s\u00e5 m\u00e5 det handler om, at hun nok er ved at g\u00e5 fra manden. Det kan g\u00e5 hurtigt med at skabe en mening, s\u00e5 l\u00e6nge, at vi kan f\u00e5 rammen til at passe sammen med ledetr\u00e5den. <\/mark><\/p><h5 class=\"wp-block-heading\">De 7 elementer <\/h5><ul class=\"has-cyan-bluish-gray-color has-text-color\"><li><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\"><strong>Meningsskabelse er en social proces:<\/strong> I f\u00f8lge Weick, er meningsskabelse b\u00e5de individuelt og socialt betinget. Vi skaber en mening ud fra den ramme og de ledetr\u00e5de vi oplever og hvis vores kollegaer, har en anden ramme og tolker ledetr\u00e5dene anderledes end vi g\u00f8r, s\u00e5 bliver vi p\u00e5virket\/forstyrret af det &#8211; om vi vil det eller ej. Den oplevelse vi har inden i os af en given situation, er afh\u00e6ngig af andre. Vi skaber mening, n\u00e5r vi er sammen med andre. Fx tolker vi p\u00e5 hinandens kropssprog. Vi t\u00e6nker over, hvordan andre vil reagere, n\u00e5r vi skal pr\u00e6sentere et forslag, holde foredrag, tale osv. S\u00e5 det er alts\u00e5 ikke kun den reelle interaktion med andre der p\u00e5virker meningsskabelsen. Det er ogs\u00e5 vores forestilling om, hvordan interaktionen udspiller sig i virkeligheden.<\/mark><\/li>\n\n<li><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\"><strong>Meningsskabelse tager udgangspunkt i identitet:<\/strong> Weick mener, at vi rummer mange forskellige identiteter, s\u00e5 alt efter, hvordan vi opfatter os selv, s\u00e5 \u00e6ndre vores opfattelse af omverdenen sig ogs\u00e5. Det vil sige, at de ting vi l\u00e6gger m\u00e6rke til, n\u00e5r vi er p\u00e5 arbejde, er forskellige fra, hvad vi vil l\u00e6gge m\u00e6rke til i vores fritid. S\u00e5 vores meningsskabelse er afh\u00e6ngig af den identitet vi har i den kontekst vi er i.  <\/mark><\/li>\n\n<li><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\"><strong>Meningsskabelse sker retrospektivt:<\/strong> Handler om, at virkeligheden oplever vi nu og her, men det er f\u00f8rst bagefter, at vi kan tolke p\u00e5 de indtryk vi f\u00e5r og derefter skabe en mening.<\/mark><\/li>\n\n<li><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\"><strong>Meningsskabelse g\u00e5r ud fra ledetr\u00e5de: <\/strong>Ledetr\u00e5de er simple og kan ses som sm\u00e5 fr\u00f8, som kan forst\u00f8rres, s\u00e5 de samlet, giver mening for os. <\/mark><\/li>\n\n<li><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\"><strong>Meningsskabelse er en kontinuerlig proces:<\/strong> Vi kan ikke lade v\u00e6re med at skabe mening. Det sker hele tiden, ubevidst eller bevidst. <\/mark><\/li>\n\n<li><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\"><strong>Meningsskabelse drevet af plausibel:<\/strong> Vi s\u00f8ger en l\u00f8sning og ikke l\u00f8sningen.<\/mark><\/li>\n\n<li><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\"><strong>Meningsskabelse handler om at skabe i handling:<\/strong> Vi skaber i handling. Vi handler og skaber selv  begr\u00e6nsninger og muligheder igennem handling.<\/mark><\/li><\/ul><h5 class=\"wp-block-heading\">Kompleksitet eller ej<\/h5><p class=\"has-text-align-left has-cyan-bluish-gray-color has-text-color\"><mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">Weick henviser til at meningsskabelse er komplekst, da der er flere faktorer der spiller sammen. Blandt<\/mark> <mark style=\"background-color:rgba(0, 0, 0, 0)\" class=\"has-inline-color has-black-color\">andet, at hverdagen og verden hele tiden \u00e6ndrer sig og derfor kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at gengive det billede af verden, vi oplever. Jeg mener dog, at vi ikke beh\u00f8ves at g\u00f8re meningsskabelse mere komplekst end som s\u00e5. Meningsskabelse er og bliver, hvad vi v\u00e6lger at fokusere p\u00e5 i praksis og giver os et godt indblik i,  hvor hurtigt vi danner en mening ud fra vores virkelighed, uanf\u00e6gtet om det er sandt eller ej &#8211;  og den mening kan v\u00e6re med til at p\u00e5virke vores kollegaer og deres meningsskabelse. I stedet for at bruge energi p\u00e5, at meningsskabelse er en kompleks proces, vil jeg n\u00e6rmere sige, at vi skal bruge energi p\u00e5, hvordan meningsskabelsen kan v\u00e6re med til at s\u00e6tte retning for vores trivsel p\u00e5 arbejdspladsen. Det vi kigger efter, skal vi nok f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. \u00d8nsker vi at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 alle de dele af vores arbejde, der fungerer eller dem der ikke fungerer? Jeg mener, at det er vigtigt, at arbejdspladsen skaber et rum til dialog om, hvad der er for faktorer der er i spil, n\u00e5r meningsskabelsen p\u00e5virker arbejdsmilj\u00f8et i en negativ retning.<\/mark><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv &#8211; og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af, hvordan vi i praksis, kan bruge Weick og hans analyser om meningsskabelse i forhold til, hvad der har betydning for vores meningsskabelse og hvordan den kan p\u00e5virke trivslen positivt og negativt. Meningsskabelse er noget som vi mennesker mere eller mindre ubevidst eller bevidst skaber, n\u00e5r det er noget der ikke giver mening i l\u00f8bet af vores arbejdsdag eller vi har behov for, at der er noget der skal give mening. Vi kan godt sige, at vi leder eller s\u00f8ger efter det der giver mening i vores verden. Det beh\u00f8ves ikke at v\u00e6re store emner, som kr\u00e6ver s\u00e5 meget psykologisk dybde. S\u00e5 l\u00e6nge vi er tilfredse med den forklaring vi giver os selv eller andre, s\u00e5 er det hele meget fint. S\u00e5 som: Hvorfor kom min kollega Pia, der aldrig er syg ikke p\u00e5 arbejde i dag? Der m\u00e5 da v\u00e6re et eller andet meget alvorligt galt. Problemet med meningsdannelse kan opst\u00e5, n\u00e5r det viser sig at forklaringen langt fra er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er her, at der p\u00e5 en arbejdsplads lynhurtigt kan opst\u00e5 historier, som hurtigt g\u00e5r hen og blive til noget som p\u00e5virker trivslen negativt. Jeg tror, at vi alle har oplevet, hvordan historier ikke altid beh\u00f8ves, at g\u00f8re noget godt for trivslen, men blot tilfredsstiller vores behov for at finde mening i det der foreg\u00e5r omkring os. S\u00e5 som: For \u00f8vrigt var Pia blot blevet godt og grundigt fork\u00f8let og havde f\u00f8r i tiden g\u00e5et p\u00e5 arbejde med fork\u00f8lelse, men efter Coronaens indtog , havde hun gjort det alle burde g\u00f8re og meldte sig syg for ikke at smitte hele kontoret (ogs\u00e5 selvom det ikke var Corona). N\u00e5r vi ikke selv er i trivsel og har et frav\u00e6r af vores psykologiske behov p\u00e5 arbejdspladsen, s\u00e5 famler vi m\u00e5ske lige rigeligt nok rundt i, hvad der er ikke beh\u00f8ves at v\u00e6re rigtig og det g\u00f8r noget ved f\u00e6llesskabet. Netop fordi vi gerne vil interagere med andre i vores fors\u00f8g p\u00e5 at skabe mening og jo flere vi st\u00e5r sammen jo bedre. Fordi s\u00e5 m\u00e5 der i den grad v\u00e6re noget om snakken. S\u00e5 som: Alle mine kolleager, var for \u00f8vrigt enig i min freml\u00e6ggelse af, at der m\u00e5tte der v\u00e6re noget galt, siden Pia ikke kom p\u00e5 arbejde. Der var ogs\u00e5 en kollega, der fortalte, at Pia havde sagt, at det ikke var let at v\u00e6re gift. Da Pia efter et par dage kom p\u00e5 arbejde, kan hun ikke forst\u00e5, at hendes kollegaer virker en anelse ber\u00f8ringsangste for at sp\u00f8rge ind til hende. F\u00f8rst l\u00e6gger Pia ikke s\u00e5 meget i det, men efter en uge, m\u00e5 der v\u00e6re et eller andet galt. Pia kan m\u00e6rke, at stemningen omkring hende ikke er god. Handler det m\u00e5ske om, at kollegaerne ikke synes, at hun g\u00f8r sit arbejde godt nok og ikke t\u00f8r sige det h\u00f8jt. Pia begyndte at tr\u00e6kke sig fra f\u00e6llesskabet og f\u00f8lte, at de andre holdte \u00f8je med hende. I virkeligheden ventede Pias kollegaer p\u00e5, at hun selv \u00e5bnede op om, at det ikke gik godt i \u00e6gteskabet og m\u00e5ske skulle skilles. De ville ikke presse Pia til at tale om noget, der var s\u00e5 sv\u00e6rt at tale om, s\u00e5 der var ingen der spurgte Pia direkte, hvordan hun havde det og hvorfor hun ikke havde v\u00e6ret p\u00e5 arbejde. Hvis vi skal lave et perspektivskifte p\u00e5 de historier der ikke g\u00f8r noget godt for trivslen, ser jeg, at der i praksis er et behov for at tale og handle p\u00e5 det der ikke fungerer. Men det kr\u00e6ver en vis form for overskud, som jeg ser, at vi blandt andet kan finde ved at have fokus p\u00e5 n\u00e6rv\u00e6ret af de psykologiske behov. Meningsskabelse og de mange elementer Begrebet meningsskabelse sker ud fra, at vi har en ramme og nogle ledetr\u00e5de og forbindelsen mellem rammen og ledetr\u00e5dene g\u00f8r, at vi skaber mening. Det at skabe mening er en proces og i den er der if\u00f8lge Weick 7 elementer, som indg\u00e5r. Inden jeg vil opridser de 7 elementer som er en del af meningsskabelsen, vil jeg forholde mig til rammen og ledetr\u00e5dene som kan betragtes som substansen er meningsskabelsen. Rammen vil for det meste best\u00e5 af noget fra vores fortid, en viden eller oplevelse som vi tr\u00e6kker p\u00e5, ledetr\u00e5dene er noget vi oplever nu og her fx en historie eller en snak mellem to mennesker. Hvis jeg tr\u00e6kker overst\u00e5ende eksempel med Pia ned. S\u00e5 vil rammen v\u00e6re, at Pias kollega, aldrig har oplevet, at Pia har meldt sig syg. Ledetr\u00e5dene vil v\u00e6re, at en kollega n\u00e6vner, at Pia ikke altid er glad i sit \u00e6gteskab. Koblingen mellem rammen og ledetr\u00e5den i dette tilf\u00e6lde, vil v\u00e6re, at hvis det skal give mening for Pias kollega, at Pia ikke er kommet p\u00e5 arbejde, s\u00e5 m\u00e5 det handler om, at hun nok er ved at g\u00e5 fra manden. Det kan g\u00e5 hurtigt med at skabe en mening, s\u00e5 l\u00e6nge, at vi kan f\u00e5 rammen til at passe sammen med ledetr\u00e5den. De 7 elementer Kompleksitet eller ej Weick henviser til at meningsskabelse er komplekst, da der er flere faktorer der spiller sammen. Blandt andet, at hverdagen og verden hele tiden \u00e6ndrer sig og derfor kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at gengive det billede af verden, vi oplever. Jeg mener dog, at vi ikke beh\u00f8ves at g\u00f8re meningsskabelse mere komplekst end som s\u00e5. Meningsskabelse er og bliver, hvad vi v\u00e6lger at fokusere p\u00e5 i praksis og giver os et godt indblik i, hvor hurtigt vi danner en mening ud fra vores virkelighed, uanf\u00e6gtet om det er sandt eller ej &#8211; og den mening kan v\u00e6re med til at p\u00e5virke vores kollegaer og deres meningsskabelse. I stedet for at bruge energi p\u00e5, at meningsskabelse er en kompleks proces, vil jeg n\u00e6rmere sige, at vi skal bruge energi p\u00e5, hvordan meningsskabelsen kan v\u00e6re med til at s\u00e6tte retning for vores trivsel p\u00e5 arbejdspladsen. Det vi kigger efter, skal vi nok f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. \u00d8nsker vi at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 alle de dele af vores arbejde, der fungerer eller dem der ikke fungerer? Jeg mener, at det er vigtigt, at arbejdspladsen skaber et rum til dialog om, hvad der er for faktorer der er i spil, n\u00e5r meningsskabelsen p\u00e5virker arbejdsmilj\u00f8et i en negativ retning.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"h5ap_radio_sources":[],"footnotes":""},"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t<!-- All in One SEO 4.9.10 - aioseo.com -->\n\t<meta name=\"description\" content=\"Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv - og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af,\" \/>\n\t<meta name=\"robots\" content=\"max-image-preview:large\" \/>\n\t<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505\" \/>\n\t<meta name=\"generator\" content=\"All in One SEO (AIOSEO) 4.9.10\" \/>\n\t\t<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n\t\t<meta property=\"og:site_name\" content=\"Anne Skov-Hansen   - &quot;For at skabe en b\u00e6redygtig arbejdskultur, skal vi se det hele menneske&quot;\" \/>\n\t\t<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n\t\t<meta property=\"og:title\" content=\"Teori - Anne Skov-Hansen\" \/>\n\t\t<meta property=\"og:description\" content=\"Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv - og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af,\" \/>\n\t\t<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505\" \/>\n\t\t<meta property=\"article:published_time\" content=\"2022-08-23T11:29:11+00:00\" \/>\n\t\t<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2024-04-16T13:51:27+00:00\" \/>\n\t\t<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n\t\t<meta name=\"twitter:title\" content=\"Teori - Anne Skov-Hansen\" \/>\n\t\t<meta name=\"twitter:description\" content=\"Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv - og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af,\" \/>\n\t\t<script type=\"application\/ld+json\" class=\"aioseo-schema\">\n\t\t\t{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/?page_id=1505#breadcrumblist\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk#listItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\",\"nextItem\":{\"@type\":\"ListItem\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/?page_id=1505#listItem\",\"name\":\"Teori\"}},{\"@type\":\"ListItem\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/?page_id=1505#listItem\",\"position\":2,\"name\":\"Teori\",\"previousItem\":{\"@type\":\"ListItem\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk#listItem\",\"name\":\"Home\"}}]},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/#organization\",\"name\":\"Anne Skov-Hansen\",\"description\":\"\\\"For at skabe en b\\u00e6redygtig arbejdskultur, skal vi se det hele menneske\\\"\",\"url\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/?page_id=1505#webpage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/?page_id=1505\",\"name\":\"Teori - Anne Skov-Hansen\",\"description\":\"Jeg har alle mine arbejds\\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv - og ikke mindst andre. Jeg har i mange \\u00e5r v\\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af,\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/#website\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/?page_id=1505#breadcrumblist\"},\"datePublished\":\"2022-08-23T11:29:11+00:00\",\"dateModified\":\"2024-04-16T13:51:27+00:00\"},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/\",\"name\":\"Anne Skov-Hansen\",\"description\":\"\\\"For at skabe en b\\u00e6redygtig arbejdskultur, skal vi se det hele menneske\\\"\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/anneskovhansen.dk\\\/#organization\"}}]}\n\t\t<\/script>\n\t\t<!-- All in One SEO -->\n\n","aioseo_head_json":{"title":"Teori - Anne Skov-Hansen","description":"Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv - og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af,","canonical_url":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505","robots":"max-image-preview:large","keywords":"","webmasterTools":{"miscellaneous":""},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#breadcrumblist","itemListElement":[{"@type":"ListItem","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk#listItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/anneskovhansen.dk","nextItem":{"@type":"ListItem","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#listItem","name":"Teori"}},{"@type":"ListItem","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#listItem","position":2,"name":"Teori","previousItem":{"@type":"ListItem","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk#listItem","name":"Home"}}]},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/#organization","name":"Anne Skov-Hansen","description":"\"For at skabe en b\u00e6redygtig arbejdskultur, skal vi se det hele menneske\"","url":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#webpage","url":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505","name":"Teori - Anne Skov-Hansen","description":"Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv - og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af,","inLanguage":"da-DK","isPartOf":{"@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/#website"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#breadcrumblist"},"datePublished":"2022-08-23T11:29:11+00:00","dateModified":"2024-04-16T13:51:27+00:00"},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/#website","url":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/","name":"Anne Skov-Hansen","description":"\"For at skabe en b\u00e6redygtig arbejdskultur, skal vi se det hele menneske\"","inLanguage":"da-DK","publisher":{"@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/#organization"}}]},"og:locale":"da_DK","og:site_name":"Anne Skov-Hansen   - &quot;For at skabe en b\u00e6redygtig arbejdskultur, skal vi se det hele menneske&quot;","og:type":"article","og:title":"Teori - Anne Skov-Hansen","og:description":"Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv - og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af,","og:url":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505","article:published_time":"2022-08-23T11:29:11+00:00","article:modified_time":"2024-04-16T13:51:27+00:00","twitter:card":"summary","twitter:title":"Teori - Anne Skov-Hansen","twitter:description":"Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv - og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af,"},"aioseo_meta_data":{"post_id":"1505","title":null,"description":null,"keywords":[],"keyphrases":{"focus":{"keyphrase":"","score":0,"analysis":{"keyphraseInTitle":{"score":0,"maxScore":9,"error":1}}},"additional":[]},"primary_term":null,"canonical_url":null,"og_title":null,"og_description":null,"og_object_type":"default","og_image_type":"default","og_image_url":null,"og_image_width":null,"og_image_height":null,"og_image_custom_url":null,"og_image_custom_fields":null,"og_video":"","og_custom_url":null,"og_article_section":null,"og_article_tags":[],"twitter_use_og":false,"twitter_card":"default","twitter_image_type":"default","twitter_image_url":null,"twitter_image_custom_url":null,"twitter_image_custom_fields":null,"twitter_title":null,"twitter_description":null,"schema":{"blockGraphs":[],"customGraphs":[],"default":{"data":{"Article":[],"Course":[],"Dataset":[],"FAQPage":[],"Movie":[],"Person":[],"Product":[],"ProductReview":[],"Car":[],"Recipe":[],"Service":[],"SoftwareApplication":[],"WebPage":{"id":"#aioseo-web-page-661262e01defd","slug":"web-page","graphName":"WebPage","label":"Web Page","properties":{"type":"WebPage","name":"","description":""}}},"graphName":"WebPage","isEnabled":true},"graphs":[]},"schema_type":"default","schema_type_options":"{\"article\":{\"articleType\":\"BlogPosting\"},\"course\":{\"name\":\"\",\"description\":\"\",\"provider\":\"\"},\"faq\":{\"pages\":[]},\"product\":{\"reviews\":[]},\"recipe\":{\"ingredients\":[],\"instructions\":[],\"keywords\":[]},\"software\":{\"reviews\":[],\"operatingSystems\":[]},\"webPage\":{\"webPageType\":\"WebPage\"}}","pillar_content":false,"robots_default":true,"robots_noindex":false,"robots_noarchive":false,"robots_nosnippet":false,"robots_nofollow":false,"robots_noimageindex":false,"robots_noodp":false,"robots_notranslate":false,"robots_max_snippet":"-1","robots_max_videopreview":"-1","robots_max_imagepreview":"large","priority":null,"frequency":"default","local_seo":null,"breadcrumb_settings":null,"limit_modified_date":false,"ai":null,"created":"2022-08-23 10:42:03","updated":"2025-06-05 01:21:10","seo_analyzer_scan_date":null},"aioseo_breadcrumb":"<div class=\"aioseo-breadcrumbs\"><span class=\"aioseo-breadcrumb\">\n\t\t\t<a href=\"https:\/\/anneskovhansen.dk\" title=\"Home\">Home<\/a>\n\t\t<\/span><span class=\"aioseo-breadcrumb-separator\">&raquo;<\/span><span class=\"aioseo-breadcrumb\">\n\t\t\tTeori\n\t\t<\/span><\/div>","aioseo_breadcrumb_json":[{"label":"Home","link":"https:\/\/anneskovhansen.dk"},{"label":"Teori","link":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505"}],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v24.5 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Teori - Anne Skov-Hansen<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Teori - Anne Skov-Hansen\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv &#8211; og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af, hvordan vi i praksis, kan bruge Weick og hans analyser om meningsskabelse i forhold til, hvad der har betydning for vores meningsskabelse og hvordan den kan p\u00e5virke trivslen positivt og negativt. Meningsskabelse er noget som vi mennesker mere eller mindre ubevidst eller bevidst skaber, n\u00e5r det er noget der ikke giver mening i l\u00f8bet af vores arbejdsdag eller vi har behov for, at der er noget der skal give mening. Vi kan godt sige, at vi leder eller s\u00f8ger efter det der giver mening i vores verden. Det beh\u00f8ves ikke at v\u00e6re store emner, som kr\u00e6ver s\u00e5 meget psykologisk dybde. S\u00e5 l\u00e6nge vi er tilfredse med den forklaring vi giver os selv eller andre, s\u00e5 er det hele meget fint. S\u00e5 som: Hvorfor kom min kollega Pia, der aldrig er syg ikke p\u00e5 arbejde i dag? Der m\u00e5 da v\u00e6re et eller andet meget alvorligt galt. Problemet med meningsdannelse kan opst\u00e5, n\u00e5r det viser sig at forklaringen langt fra er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er her, at der p\u00e5 en arbejdsplads lynhurtigt kan opst\u00e5 historier, som hurtigt g\u00e5r hen og blive til noget som p\u00e5virker trivslen negativt. Jeg tror, at vi alle har oplevet, hvordan historier ikke altid beh\u00f8ves, at g\u00f8re noget godt for trivslen, men blot tilfredsstiller vores behov for at finde mening i det der foreg\u00e5r omkring os. S\u00e5 som: For \u00f8vrigt var Pia blot blevet godt og grundigt fork\u00f8let og havde f\u00f8r i tiden g\u00e5et p\u00e5 arbejde med fork\u00f8lelse, men efter Coronaens indtog , havde hun gjort det alle burde g\u00f8re og meldte sig syg for ikke at smitte hele kontoret (ogs\u00e5 selvom det ikke var Corona). N\u00e5r vi ikke selv er i trivsel og har et frav\u00e6r af vores psykologiske behov p\u00e5 arbejdspladsen, s\u00e5 famler vi m\u00e5ske lige rigeligt nok rundt i, hvad der er ikke beh\u00f8ves at v\u00e6re rigtig og det g\u00f8r noget ved f\u00e6llesskabet. Netop fordi vi gerne vil interagere med andre i vores fors\u00f8g p\u00e5 at skabe mening og jo flere vi st\u00e5r sammen jo bedre. Fordi s\u00e5 m\u00e5 der i den grad v\u00e6re noget om snakken. S\u00e5 som: Alle mine kolleager, var for \u00f8vrigt enig i min freml\u00e6ggelse af, at der m\u00e5tte der v\u00e6re noget galt, siden Pia ikke kom p\u00e5 arbejde. Der var ogs\u00e5 en kollega, der fortalte, at Pia havde sagt, at det ikke var let at v\u00e6re gift. Da Pia efter et par dage kom p\u00e5 arbejde, kan hun ikke forst\u00e5, at hendes kollegaer virker en anelse ber\u00f8ringsangste for at sp\u00f8rge ind til hende. F\u00f8rst l\u00e6gger Pia ikke s\u00e5 meget i det, men efter en uge, m\u00e5 der v\u00e6re et eller andet galt. Pia kan m\u00e6rke, at stemningen omkring hende ikke er god. Handler det m\u00e5ske om, at kollegaerne ikke synes, at hun g\u00f8r sit arbejde godt nok og ikke t\u00f8r sige det h\u00f8jt. Pia begyndte at tr\u00e6kke sig fra f\u00e6llesskabet og f\u00f8lte, at de andre holdte \u00f8je med hende. I virkeligheden ventede Pias kollegaer p\u00e5, at hun selv \u00e5bnede op om, at det ikke gik godt i \u00e6gteskabet og m\u00e5ske skulle skilles. De ville ikke presse Pia til at tale om noget, der var s\u00e5 sv\u00e6rt at tale om, s\u00e5 der var ingen der spurgte Pia direkte, hvordan hun havde det og hvorfor hun ikke havde v\u00e6ret p\u00e5 arbejde. Hvis vi skal lave et perspektivskifte p\u00e5 de historier der ikke g\u00f8r noget godt for trivslen, ser jeg, at der i praksis er et behov for at tale og handle p\u00e5 det der ikke fungerer. Men det kr\u00e6ver en vis form for overskud, som jeg ser, at vi blandt andet kan finde ved at have fokus p\u00e5 n\u00e6rv\u00e6ret af de psykologiske behov. Meningsskabelse og de mange elementer Begrebet meningsskabelse sker ud fra, at vi har en ramme og nogle ledetr\u00e5de og forbindelsen mellem rammen og ledetr\u00e5dene g\u00f8r, at vi skaber mening. Det at skabe mening er en proces og i den er der if\u00f8lge Weick 7 elementer, som indg\u00e5r. Inden jeg vil opridser de 7 elementer som er en del af meningsskabelsen, vil jeg forholde mig til rammen og ledetr\u00e5dene som kan betragtes som substansen er meningsskabelsen. Rammen vil for det meste best\u00e5 af noget fra vores fortid, en viden eller oplevelse som vi tr\u00e6kker p\u00e5, ledetr\u00e5dene er noget vi oplever nu og her fx en historie eller en snak mellem to mennesker. Hvis jeg tr\u00e6kker overst\u00e5ende eksempel med Pia ned. S\u00e5 vil rammen v\u00e6re, at Pias kollega, aldrig har oplevet, at Pia har meldt sig syg. Ledetr\u00e5dene vil v\u00e6re, at en kollega n\u00e6vner, at Pia ikke altid er glad i sit \u00e6gteskab. Koblingen mellem rammen og ledetr\u00e5den i dette tilf\u00e6lde, vil v\u00e6re, at hvis det skal give mening for Pias kollega, at Pia ikke er kommet p\u00e5 arbejde, s\u00e5 m\u00e5 det handler om, at hun nok er ved at g\u00e5 fra manden. Det kan g\u00e5 hurtigt med at skabe en mening, s\u00e5 l\u00e6nge, at vi kan f\u00e5 rammen til at passe sammen med ledetr\u00e5den. De 7 elementer Kompleksitet eller ej Weick henviser til at meningsskabelse er komplekst, da der er flere faktorer der spiller sammen. Blandt andet, at hverdagen og verden hele tiden \u00e6ndrer sig og derfor kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at gengive det billede af verden, vi oplever. Jeg mener dog, at vi ikke beh\u00f8ves at g\u00f8re meningsskabelse mere komplekst end som s\u00e5. Meningsskabelse er og bliver, hvad vi v\u00e6lger at fokusere p\u00e5 i praksis og giver os et godt indblik i, hvor hurtigt vi danner en mening ud fra vores virkelighed, uanf\u00e6gtet om det er sandt eller ej &#8211; og den mening kan v\u00e6re med til at p\u00e5virke vores kollegaer og deres meningsskabelse. I stedet for at bruge energi p\u00e5, at meningsskabelse er en kompleks proces, vil jeg n\u00e6rmere sige, at vi skal bruge energi p\u00e5, hvordan meningsskabelsen kan v\u00e6re med til at s\u00e6tte retning for vores trivsel p\u00e5 arbejdspladsen. Det vi kigger efter, skal vi nok f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. \u00d8nsker vi at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 alle de dele af vores arbejde, der fungerer eller dem der ikke fungerer? Jeg mener, at det er vigtigt, at arbejdspladsen skaber et rum til dialog om, hvad der er for faktorer der er i spil, n\u00e5r meningsskabelsen p\u00e5virker arbejdsmilj\u00f8et i en negativ retning.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Anne Skov-Hansen\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2024-04-16T13:51:27+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile.png\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"8 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505\",\"url\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505\",\"name\":\"Teori - Anne Skov-Hansen\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile.png\",\"datePublished\":\"2022-08-23T11:29:11+00:00\",\"dateModified\":\"2024-04-16T13:51:27+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile.png\",\"contentUrl\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile.png\",\"width\":600,\"height\":600},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Teori\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/#website\",\"url\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/\",\"name\":\"Anne Skov-Hansen\",\"description\":\"&quot;For at skabe en b\u00e6redygtig arbejdskultur, skal vi se det hele menneske&quot;\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Teori - Anne Skov-Hansen","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Teori - Anne Skov-Hansen","og_description":"Jeg har alle mine arbejds\u00e5r arbejdet ud fra, at det jeg laver skal give mening for mig selv &#8211; og ikke mindst andre. Jeg har i mange \u00e5r v\u00e6re inspireret af Karl E. Weick, amerikansk psykolog og professor i organisationsadf\u00e6rd og som nok mest er kendt for sin teori om meningsskabelse. Jeg er inspireret af, hvordan vi i praksis, kan bruge Weick og hans analyser om meningsskabelse i forhold til, hvad der har betydning for vores meningsskabelse og hvordan den kan p\u00e5virke trivslen positivt og negativt. Meningsskabelse er noget som vi mennesker mere eller mindre ubevidst eller bevidst skaber, n\u00e5r det er noget der ikke giver mening i l\u00f8bet af vores arbejdsdag eller vi har behov for, at der er noget der skal give mening. Vi kan godt sige, at vi leder eller s\u00f8ger efter det der giver mening i vores verden. Det beh\u00f8ves ikke at v\u00e6re store emner, som kr\u00e6ver s\u00e5 meget psykologisk dybde. S\u00e5 l\u00e6nge vi er tilfredse med den forklaring vi giver os selv eller andre, s\u00e5 er det hele meget fint. S\u00e5 som: Hvorfor kom min kollega Pia, der aldrig er syg ikke p\u00e5 arbejde i dag? Der m\u00e5 da v\u00e6re et eller andet meget alvorligt galt. Problemet med meningsdannelse kan opst\u00e5, n\u00e5r det viser sig at forklaringen langt fra er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er her, at der p\u00e5 en arbejdsplads lynhurtigt kan opst\u00e5 historier, som hurtigt g\u00e5r hen og blive til noget som p\u00e5virker trivslen negativt. Jeg tror, at vi alle har oplevet, hvordan historier ikke altid beh\u00f8ves, at g\u00f8re noget godt for trivslen, men blot tilfredsstiller vores behov for at finde mening i det der foreg\u00e5r omkring os. S\u00e5 som: For \u00f8vrigt var Pia blot blevet godt og grundigt fork\u00f8let og havde f\u00f8r i tiden g\u00e5et p\u00e5 arbejde med fork\u00f8lelse, men efter Coronaens indtog , havde hun gjort det alle burde g\u00f8re og meldte sig syg for ikke at smitte hele kontoret (ogs\u00e5 selvom det ikke var Corona). N\u00e5r vi ikke selv er i trivsel og har et frav\u00e6r af vores psykologiske behov p\u00e5 arbejdspladsen, s\u00e5 famler vi m\u00e5ske lige rigeligt nok rundt i, hvad der er ikke beh\u00f8ves at v\u00e6re rigtig og det g\u00f8r noget ved f\u00e6llesskabet. Netop fordi vi gerne vil interagere med andre i vores fors\u00f8g p\u00e5 at skabe mening og jo flere vi st\u00e5r sammen jo bedre. Fordi s\u00e5 m\u00e5 der i den grad v\u00e6re noget om snakken. S\u00e5 som: Alle mine kolleager, var for \u00f8vrigt enig i min freml\u00e6ggelse af, at der m\u00e5tte der v\u00e6re noget galt, siden Pia ikke kom p\u00e5 arbejde. Der var ogs\u00e5 en kollega, der fortalte, at Pia havde sagt, at det ikke var let at v\u00e6re gift. Da Pia efter et par dage kom p\u00e5 arbejde, kan hun ikke forst\u00e5, at hendes kollegaer virker en anelse ber\u00f8ringsangste for at sp\u00f8rge ind til hende. F\u00f8rst l\u00e6gger Pia ikke s\u00e5 meget i det, men efter en uge, m\u00e5 der v\u00e6re et eller andet galt. Pia kan m\u00e6rke, at stemningen omkring hende ikke er god. Handler det m\u00e5ske om, at kollegaerne ikke synes, at hun g\u00f8r sit arbejde godt nok og ikke t\u00f8r sige det h\u00f8jt. Pia begyndte at tr\u00e6kke sig fra f\u00e6llesskabet og f\u00f8lte, at de andre holdte \u00f8je med hende. I virkeligheden ventede Pias kollegaer p\u00e5, at hun selv \u00e5bnede op om, at det ikke gik godt i \u00e6gteskabet og m\u00e5ske skulle skilles. De ville ikke presse Pia til at tale om noget, der var s\u00e5 sv\u00e6rt at tale om, s\u00e5 der var ingen der spurgte Pia direkte, hvordan hun havde det og hvorfor hun ikke havde v\u00e6ret p\u00e5 arbejde. Hvis vi skal lave et perspektivskifte p\u00e5 de historier der ikke g\u00f8r noget godt for trivslen, ser jeg, at der i praksis er et behov for at tale og handle p\u00e5 det der ikke fungerer. Men det kr\u00e6ver en vis form for overskud, som jeg ser, at vi blandt andet kan finde ved at have fokus p\u00e5 n\u00e6rv\u00e6ret af de psykologiske behov. Meningsskabelse og de mange elementer Begrebet meningsskabelse sker ud fra, at vi har en ramme og nogle ledetr\u00e5de og forbindelsen mellem rammen og ledetr\u00e5dene g\u00f8r, at vi skaber mening. Det at skabe mening er en proces og i den er der if\u00f8lge Weick 7 elementer, som indg\u00e5r. Inden jeg vil opridser de 7 elementer som er en del af meningsskabelsen, vil jeg forholde mig til rammen og ledetr\u00e5dene som kan betragtes som substansen er meningsskabelsen. Rammen vil for det meste best\u00e5 af noget fra vores fortid, en viden eller oplevelse som vi tr\u00e6kker p\u00e5, ledetr\u00e5dene er noget vi oplever nu og her fx en historie eller en snak mellem to mennesker. Hvis jeg tr\u00e6kker overst\u00e5ende eksempel med Pia ned. S\u00e5 vil rammen v\u00e6re, at Pias kollega, aldrig har oplevet, at Pia har meldt sig syg. Ledetr\u00e5dene vil v\u00e6re, at en kollega n\u00e6vner, at Pia ikke altid er glad i sit \u00e6gteskab. Koblingen mellem rammen og ledetr\u00e5den i dette tilf\u00e6lde, vil v\u00e6re, at hvis det skal give mening for Pias kollega, at Pia ikke er kommet p\u00e5 arbejde, s\u00e5 m\u00e5 det handler om, at hun nok er ved at g\u00e5 fra manden. Det kan g\u00e5 hurtigt med at skabe en mening, s\u00e5 l\u00e6nge, at vi kan f\u00e5 rammen til at passe sammen med ledetr\u00e5den. De 7 elementer Kompleksitet eller ej Weick henviser til at meningsskabelse er komplekst, da der er flere faktorer der spiller sammen. Blandt andet, at hverdagen og verden hele tiden \u00e6ndrer sig og derfor kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at gengive det billede af verden, vi oplever. Jeg mener dog, at vi ikke beh\u00f8ves at g\u00f8re meningsskabelse mere komplekst end som s\u00e5. Meningsskabelse er og bliver, hvad vi v\u00e6lger at fokusere p\u00e5 i praksis og giver os et godt indblik i, hvor hurtigt vi danner en mening ud fra vores virkelighed, uanf\u00e6gtet om det er sandt eller ej &#8211; og den mening kan v\u00e6re med til at p\u00e5virke vores kollegaer og deres meningsskabelse. I stedet for at bruge energi p\u00e5, at meningsskabelse er en kompleks proces, vil jeg n\u00e6rmere sige, at vi skal bruge energi p\u00e5, hvordan meningsskabelsen kan v\u00e6re med til at s\u00e6tte retning for vores trivsel p\u00e5 arbejdspladsen. Det vi kigger efter, skal vi nok f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. \u00d8nsker vi at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 alle de dele af vores arbejde, der fungerer eller dem der ikke fungerer? Jeg mener, at det er vigtigt, at arbejdspladsen skaber et rum til dialog om, hvad der er for faktorer der er i spil, n\u00e5r meningsskabelsen p\u00e5virker arbejdsmilj\u00f8et i en negativ retning.","og_url":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505","og_site_name":"Anne Skov-Hansen","article_modified_time":"2024-04-16T13:51:27+00:00","og_image":[{"url":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile.png","type":"","width":"","height":""}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"8 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505","url":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505","name":"Teori - Anne Skov-Hansen","isPartOf":{"@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile.png","datePublished":"2022-08-23T11:29:11+00:00","dateModified":"2024-04-16T13:51:27+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#primaryimage","url":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile.png","contentUrl":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/pile.png","width":600,"height":600},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?page_id=1505#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Teori"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/#website","url":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/","name":"Anne Skov-Hansen","description":"&quot;For at skabe en b\u00e6redygtig arbejdskultur, skal vi se det hele menneske&quot;","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"}]}},"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1505"}],"collection":[{"href":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1505"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1505\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1754,"href":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1505\/revisions\/1754"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anneskovhansen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1505"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}