Paul Gilbert, engelsk professor i klinisk psykologi, ser p\u00e5 compassion fra et neurovidenskabeligt blik, hvor<\/mark> vores evne til at yde compassion til os selv og andre, kan forklares gennem hjernen og f\u00f8lelsernes systemer. Hjernen er plastisk og derfor kan \u00e6ndre spor og skabe nye veje.<\/mark><\/p> Compassion tilh\u00f8rer ikke en specifik disciplin, da b\u00e5de hjerneforskere, psykologer, buddhister, filosoffer, sociologer, biologer, antropologer mv. unders\u00f8ger og bidrager til videnskabelig viden om compassion p\u00e5 hver deres m\u00e5de.<\/mark><\/p> Compassion er fundamentet for sunde relationer, menneskelig tryghed, velbefindende og trivsel. Compassion er at v\u00e6re omsorgsfuld, n\u00e6rv\u00e6rende og engageret i livet \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det er h\u00e5rdt.<\/mark><\/p> Compassion handler ikke kun om at have omsorg overfor andre, men i den grad ogs\u00e5 overfor sig selv. For at kunne det, mener jeg, at noget af det vigtigste er at turde at g\u00f8re op med det perfekte og uperfekte.<\/mark><\/p> Den kultur, vi lever i, p\u00e5virker vores psyke, hjerne og graden af compassion er afh\u00e6ngig af den praksis vi befinder os i.<\/mark><\/p> I det her system reagerer vi hurtigt og instinktivt for at beskytte os mod farer. Systemet aktiverer negative f\u00f8lelser som angst, vrede og afsky.<\/mark> En vigtig pointen af, at det system er det st\u00e6rkeste.<\/mark><\/p> I akutte stress situationer, kan kortisol sammen med adrenalin hj\u00e6lpe dig til at pr\u00e6stere ekstra \u2013 b\u00e5de fysisk og mentalt. Problemet opst\u00e5r, hvis stress situationen bliver kronisk, og din krop hele tiden er i alarmberedskab. I det her system aktiverer hjernen adrenalin og kortisol. Kortisol begynder at g\u00f8re mere skade end gavn. For meget kortisol i for lang tid kan g\u00f8re dig syg af stress og ovenik\u00f8bet \u00e6ndre din hjerne.<\/mark><\/p> Guider og opmuntrer os til at pr\u00e6stere, lykkes samt s\u00f8ge m\u00e5l og resultater. Her aktiverer hjernen positive f\u00f8lelser som gl\u00e6de, sp\u00e6nding og begejstring.<\/mark><\/p> I det her system aktiverer hjernen dopamin som er et forventningsstof. Dopamin er stoffet, der giver dig en f\u00f8lelse af velv\u00e6re. Det er stoffet, der udskilles i hjernen, n\u00e5r du bel\u00f8nner dig selv. Hvis du har brug for et skud dopamin i hverdagen, skal du huske at l\u00e6gge pauser ind.<\/mark><\/p> Systemet f\u00e5r os til at v\u00e6re kreative og udrette noget, men det koster og skal balanceres. Men pas p\u00e5: Afh\u00e6ngighed af dopamin kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at bryde med d\u00e5rlige vaner.<\/mark><\/p> Handler om ro, tryghed og tilfredshed og udspringer af menneskets grundl\u00e6ggende behov for omsorg og sociale relationer.<\/mark><\/p> I det her system aktiverer hjernen oxytocin.<\/mark><\/p> Oxytocin \u00f8ger tolerance og empati og d\u00e6mper aggressiv adf\u00e6rd. De nemme veje til oxytocin er blandt andet fysisk kontakt, kreativitet, ro, at give og ikke kun modtage, v\u00e6re i naturen (g\u00e5ture), lytte til andre, relation til andre mennesker, opmuntrende ord, beroligende musik og mm.<\/mark><\/p> N\u00e5r rammerne er trygge, s\u00e5 \u00f8ger det effekten af oxytocin. M\u00e6rker vi det modsatte s\u00e5 tr\u00e6kker vi os fra teamet eller den gruppe vi er i.<\/mark><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvad, hvordan og hvorfor? Paul Gilbert, engelsk professor i klinisk psykologi, ser p\u00e5 compassion fra et neurovidenskabeligt blik, hvor vores evne til at yde compassion til os selv og andre, kan forklares gennem hjernen og f\u00f8lelsernes systemer. Hjernen er plastisk og derfor kan \u00e6ndre spor og skabe nye veje. Compassion tilh\u00f8rer ikke en specifik disciplin, da b\u00e5de hjerneforskere, psykologer, buddhister, filosoffer, sociologer, biologer, antropologer mv. unders\u00f8ger og bidrager til videnskabelig viden om compassion p\u00e5 hver deres m\u00e5de. Compassion er fundamentet for sunde relationer, menneskelig tryghed, velbefindende og trivsel. Compassion er at v\u00e6re omsorgsfuld, n\u00e6rv\u00e6rende og engageret i livet \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det er h\u00e5rdt. Compassion handler ikke kun om at have omsorg overfor andre, men i den grad ogs\u00e5 overfor sig selv. For at kunne det, mener jeg, at noget af det vigtigste er at turde at g\u00f8re op med det perfekte og uperfekte. Den kultur, vi lever i, p\u00e5virker vores psyke, hjerne og graden af compassion er afh\u00e6ngig af den praksis vi befinder os i. De 3 f\u00f8lelsesm\u00e6ssige systemer vi har er f\u00f8lgende: Trusselssystemet I det her system reagerer vi hurtigt og instinktivt for at beskytte os mod farer. Systemet aktiverer negative f\u00f8lelser som angst, vrede og afsky. En vigtig pointen af, at det system er det st\u00e6rkeste. I akutte stress situationer, kan kortisol sammen med adrenalin hj\u00e6lpe dig til at pr\u00e6stere ekstra \u2013 b\u00e5de fysisk og mentalt. Problemet opst\u00e5r, hvis stress situationen bliver kronisk, og din krop hele tiden er i alarmberedskab. I det her system aktiverer hjernen adrenalin og kortisol. Kortisol begynder at g\u00f8re mere skade end gavn. For meget kortisol i for lang tid kan g\u00f8re dig syg af stress og ovenik\u00f8bet \u00e6ndre din hjerne. Motivations systemet Guider og opmuntrer os til at pr\u00e6stere, lykkes samt s\u00f8ge m\u00e5l og resultater. Her aktiverer hjernen positive f\u00f8lelser som gl\u00e6de, sp\u00e6nding og begejstring. I det her system aktiverer hjernen dopamin som er et forventningsstof. Dopamin er stoffet, der giver dig en f\u00f8lelse af velv\u00e6re. Det er stoffet, der udskilles i hjernen, n\u00e5r du bel\u00f8nner dig selv. Hvis du har brug for et skud dopamin i hverdagen, skal du huske at l\u00e6gge pauser ind. Systemet f\u00e5r os til at v\u00e6re kreative og udrette noget, men det koster og skal balanceres. Men pas p\u00e5: Afh\u00e6ngighed af dopamin kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at bryde med d\u00e5rlige vaner. Det beroligende system Handler om ro, tryghed og tilfredshed og udspringer af menneskets grundl\u00e6ggende behov for omsorg og sociale relationer. I det her system aktiverer hjernen oxytocin. Oxytocin \u00f8ger tolerance og empati og d\u00e6mper aggressiv adf\u00e6rd. De nemme veje til oxytocin er blandt andet fysisk kontakt, kreativitet, ro, at give og ikke kun modtage, v\u00e6re i naturen (g\u00e5ture), lytte til andre, relation til andre mennesker, opmuntrende ord, beroligende musik og mm. N\u00e5r rammerne er trygge, s\u00e5 \u00f8ger det effekten af oxytocin. M\u00e6rker vi det modsatte s\u00e5 tr\u00e6kker vi os fra teamet eller den gruppe vi er i.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"h5ap_radio_sources":[],"footnotes":""},"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\tDe 3 f\u00f8lelsesm\u00e6ssige systemer vi har er f\u00f8lgende:<\/h5>
Trusselssystemet<\/h5>
Motivations systemet<\/h5>
Det beroligende system<\/h5>