<\/p>
De tre psykologiske behov har afg\u00f8rende betydning for menneskers trivsel, motivation og l\u00e6ring.
Derfor er det v\u00e6rd at se n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan vi i praksis kan underst\u00f8tte disse behov \u2013 s\u00e5 vi bliver bedre til at genkende, hvordan de kommer til udtryk hos den enkelte medarbejder.<\/p>
Det handler i h\u00f8j grad om at l\u00e6re gennem handling \u2013 at turde afpr\u00f8ve, justere og reflektere undervejs.
For jo bedre vi bliver til at arbejde med behovene i hverdagen, jo st\u00e6rkere bliver b\u00e5de l\u00e6ringen og f\u00e6llesskabet<\/p>
Som med s\u00e5 meget anden teori om menneskets psyke, kan selvbestemmelsesteorien<\/strong> ikke st\u00e5 alene. Jeg bruger i stedet teorien som inspiration \u2013 som et udgangspunkt for de samtaler og refleksioner, jeg har med medarbejderne i deres hverdag. <\/p> I slutningen af 1970\u2019erne udviklede psykologerne Richard Ryan og Edward Deci den teori, vi i dag kender som Selvbestemmelsesteorien \u2013 p\u00e5 engelsk Self-Determination Theory (SDT)<\/em>.<\/p> I dag best\u00e5r SDT af seks undertheorier, der hver is\u00e6r bidrager til forst\u00e5elsen af, hvordan vores indre motivation p\u00e5virker vores trivsel, pr\u00e6station og udvikling som mennesker.<\/p> Den indre motivation opst\u00e5r, n\u00e5r vi udf\u00f8rer en aktivitet, fordi den stemmer overens med vores v\u00e6rdier og giver os en oplevelse af mening. Selvbestemmelsesteorien (SDT) er oplagt at bringe i spil i praksis, fordi den bygger p\u00e5 mange \u00e5rs solid forskning. Helt grundl\u00e6ggende handler teorien om selvet \u2013 det, der holder sammen p\u00e5 vores psyke \u2013 og om motivation og trivsel; den drivkraft, vi mennesker har til livet og hverdagen.<\/p> If\u00f8lge teorien har vi tre grundl\u00e6ggende psykologiske behov: autonomi (selvbestemmelse), kompetence og tilh\u00f8rsforhold.<\/p> N\u00e5r disse tre behov bliver im\u00f8dekommet, oplever vi trivsel p\u00e5 flere niveauer \u2013 blandt andet gennem \u00f8get kreativitet, vedholdenhed og l\u00e6ring. <\/mark><\/p> Autonomi handler om oplevelsen af, hvor vores styring af selvet kommer fra \u2013 om den udspringer indefra eller udefra \u2013 og om den er i overensstemmelse med vores egne v\u00e6rdier og interesser.<\/p> Kernen i autonomi er f\u00f8lelsen af, at vi selv har kontrol over vores handlinger og valg. Autonomi handler ogs\u00e5 om, at vi bliver lyttet til, og at vi f\u00f8ler, vi kan v\u00e6re os selv, uden at blive m\u00f8dt med modstand eller skepsis, fordi vi g\u00f8r tingene p\u00e5 vores egen m\u00e5de. Kompetence handler om oplevelsen af, at vi kan skabe resultater \u2013 b\u00e5de alene og sammen med andre \u2013 og at vi f\u00e5r mulighed for at bruge vores talenter og styrker i praksis.<\/p> N\u00e5r vi handler, \u00f8nsker vi, at det vi g\u00f8r, har betydning og g\u00f8r en forskel. For at f\u00f8le os kompetente skal vi v\u00e6re tilpas udfordrede \u2013 ikke for meget, men heller ikke for lidt. Tilh\u00f8rsforhold handler om vores grundl\u00e6ggende behov for at h\u00f8re til og v\u00e6re forbundet med andre mennesker. Det er vigtigt for os at have mennesker omkring os \u2013 nogen vi kan v\u00e6re noget for, og som samtidig kan v\u00e6re noget for os. Behovet for tilh\u00f8rsforhold handler b\u00e5de om de n\u00e6re relationer og om den st\u00f8rre sammenh\u00e6ng \u2013 <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" De tre psykologiske behov har afg\u00f8rende betydning for menneskers trivsel, motivation og l\u00e6ring.Derfor er det v\u00e6rd at se n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan vi i praksis kan underst\u00f8tte disse behov \u2013 s\u00e5 vi bliver bedre til at genkende, hvordan de kommer til udtryk hos den enkelte medarbejder. Det handler i h\u00f8j grad om at l\u00e6re gennem handling \u2013 at turde afpr\u00f8ve, justere og reflektere undervejs.For jo bedre vi bliver til at arbejde med behovene i hverdagen, jo st\u00e6rkere bliver b\u00e5de l\u00e6ringen og f\u00e6llesskabet Som med s\u00e5 meget anden teori om menneskets psyke, kan selvbestemmelsesteorien ikke st\u00e5 alene.Vi kan ikke bare copy-paste teori direkte ind i praksis. Jeg bruger i stedet teorien som inspiration \u2013 som et udgangspunkt for de samtaler og refleksioner, jeg har med medarbejderne i deres hverdag.Sammen unders\u00f8ger vi, hvordan de tre psykologiske behov viser sig hos den enkelte,og hvordan vi kan handle, hvis et behov ikke bliver im\u00f8dekommet \u2013eller blot skabe en st\u00f8rre bevidsthed om, hvordan behovene p\u00e5virker trivsel og l\u00e6ring i praksis. Selvbestemmelsesteorien I slutningen af 1970\u2019erne udviklede psykologerne Richard Ryan og Edward Deci den teori, vi i dag kender som Selvbestemmelsesteorien \u2013 p\u00e5 engelsk Self-Determination Theory (SDT). I dag best\u00e5r SDT af seks undertheorier, der hver is\u00e6r bidrager til forst\u00e5elsen af, hvordan vores indre motivation p\u00e5virker vores trivsel, pr\u00e6station og udvikling som mennesker. Den indre motivation opst\u00e5r, n\u00e5r vi udf\u00f8rer en aktivitet, fordi den stemmer overens med vores v\u00e6rdier og giver os en oplevelse af mening.Vi g\u00f8r det ikke for ros, anerkendelse, stjerner eller l\u00f8n \u2013 men fordi selve aktiviteten er drivkraften Selvbestemmelsesteorien (SDT) er oplagt at bringe i spil i praksis, fordi den bygger p\u00e5 mange \u00e5rs solid forskning. Helt grundl\u00e6ggende handler teorien om selvet \u2013 det, der holder sammen p\u00e5 vores psyke \u2013 og om motivation og trivsel; den drivkraft, vi mennesker har til livet og hverdagen. If\u00f8lge teorien har vi tre grundl\u00e6ggende psykologiske behov: autonomi (selvbestemmelse), kompetence og tilh\u00f8rsforhold. N\u00e5r disse tre behov bliver im\u00f8dekommet, oplever vi trivsel p\u00e5 flere niveauer \u2013 blandt andet gennem \u00f8get kreativitet, vedholdenhed og l\u00e6ring.Alle tre behov er lige vigtige for vores trivsel og udvikling. Autonomi Autonomi handler om oplevelsen af, hvor vores styring af selvet kommer fra \u2013 om den udspringer indefra eller udefra \u2013 og om den er i overensstemmelse med vores egne v\u00e6rdier og interesser. Kernen i autonomi er f\u00f8lelsen af, at vi selv har kontrol over vores handlinger og valg.Det betyder ikke, at vi skal v\u00e6re uafh\u00e6ngige af andre.Vi kan sagtens lade os inspirere, lytte til og samarbejde med andre \u2013 s\u00e5 l\u00e6nge vi oplever, at vi selv v\u00e6lger det, og at det giver mening for os. Autonomi handler ogs\u00e5 om, at vi bliver lyttet til, og at vi f\u00f8ler, vi kan v\u00e6re os selv, uden at blive m\u00f8dt med modstand eller skepsis, fordi vi g\u00f8r tingene p\u00e5 vores egen m\u00e5de.N\u00e5r vi oplever den form for frihed og respekt, styrkes b\u00e5de vores trivsel og vores engagement Kompetencer Kompetence handler om oplevelsen af, at vi kan skabe resultater \u2013 b\u00e5de alene og sammen med andre \u2013 og at vi f\u00e5r mulighed for at bruge vores talenter og styrker i praksis. N\u00e5r vi handler, \u00f8nsker vi, at det vi g\u00f8r, har betydning og g\u00f8r en forskel.Det kr\u00e6ver, at vi har tillid til vores egne evner, og at omgivelserne st\u00f8tter os i at bruge og udvikle dem.Jo mere vi oplever st\u00f8tte og anerkendelse i vores kompetencer, desto mere vokser vores indre tro p\u00e5, at vi kan lykkes. For at f\u00f8le os kompetente skal vi v\u00e6re tilpas udfordrede \u2013 ikke for meget, men heller ikke for lidt.N\u00e5r vi er understimulerede, risikerer vi at kede os og miste engagementet.Men bliver kravene for store, kan vi opleve stress, usikkerhed og hj\u00e6lpel\u00f8shed.Balancen mellem udfordring og st\u00f8tte er derfor afg\u00f8rende for b\u00e5de trivsel og udvikling Tilh\u00f8rsforhold Tilh\u00f8rsforhold handler om vores grundl\u00e6ggende behov for at h\u00f8re til og v\u00e6re forbundet med andre mennesker.Vi er sociale v\u00e6sner, og relationer er en central del af vores trivsel og identitet. Det er vigtigt for os at have mennesker omkring os \u2013 nogen vi kan v\u00e6re noget for, og som samtidig kan v\u00e6re noget for os.N\u00e5r vi oplever, at vi bliver set, h\u00f8rt og v\u00e6rdsat, skabes der en f\u00f8lelse af f\u00e6llesskab og gensidig omsorg. Behovet for tilh\u00f8rsforhold handler b\u00e5de om de n\u00e6re relationer og om den st\u00f8rre sammenh\u00e6ng \u2013at vi f\u00f8ler os som en del af et f\u00e6llesskab, uanset om det er i arbejdslivet, samfundet eller i vores personlige relationer.N\u00e5r vi m\u00e6rker, at vi h\u00f8rer til, f\u00e5r vi energi, motivation og mod til at udvikle os \u2013 b\u00e5de som mennesker og sammen med andre.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"h5ap_radio_sources":[],"footnotes":""},"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t
Vi kan ikke bare copy-paste<\/em> teori direkte ind i praksis.<\/p>
Sammen unders\u00f8ger vi, hvordan de tre psykologiske behov viser sig hos den enkelte,
og hvordan vi kan handle, hvis et behov ikke bliver im\u00f8dekommet \u2013
eller blot skabe en st\u00f8rre bevidsthed om, hvordan behovene p\u00e5virker trivsel og l\u00e6ring i praksis.<\/p>Selvbestemmelsesteorien<\/h3>
Vi g\u00f8r det ikke for ros, anerkendelse, stjerner eller l\u00f8n \u2013 men fordi selve aktiviteten er drivkraften<\/p>
Alle tre behov er lige vigtige for vores trivsel og udvikling.<\/p>Autonomi<\/h4>
Det betyder ikke, at vi skal v\u00e6re uafh\u00e6ngige af andre.
Vi kan sagtens lade os inspirere, lytte til og samarbejde med andre \u2013 s\u00e5 l\u00e6nge vi oplever, at vi selv v\u00e6lger <\/strong>det, og at det giver mening for os.<\/p>
N\u00e5r vi oplever den form for frihed og respekt, styrkes b\u00e5de vores trivsel og vores engagement<\/p>Kompetencer<\/h4>
Det kr\u00e6ver, at vi har tillid til vores egne evner, og at omgivelserne st\u00f8tter os i at bruge og udvikle dem.
Jo mere vi oplever st\u00f8tte og anerkendelse i vores kompetencer, desto mere vokser vores indre tro p\u00e5, at vi kan lykkes.<\/p>
N\u00e5r vi er understimulerede, risikerer vi at kede os og miste engagementet.
Men bliver kravene for store, kan vi opleve stress, usikkerhed og hj\u00e6lpel\u00f8shed.
Balancen mellem udfordring og st\u00f8tte er derfor afg\u00f8rende for b\u00e5de trivsel og udvikling<\/p>Tilh\u00f8rsforhold<\/h4>
Vi er sociale v\u00e6sner, og relationer er en central del af vores trivsel og identitet.<\/p>
N\u00e5r vi oplever, at vi bliver set, h\u00f8rt og v\u00e6rdsat, skabes der en f\u00f8lelse af f\u00e6llesskab og gensidig omsorg.<\/p>
at vi f\u00f8ler os som en del af et f\u00e6llesskab, uanset om det er i arbejdslivet, samfundet eller i vores personlige relationer.
N\u00e5r vi m\u00e6rker, at vi h\u00f8rer til, f\u00e5r vi energi, motivation og mod til at udvikle os \u2013 b\u00e5de som mennesker og sammen med andre.<\/p>